For en vildere natur
Sjælegård er smuk og charmerende, og vi er så heldige at have dette skønne sted, som er velsignet med en rig kulturhistorie og ikke mindst mangfoldig natur: En gammel såkaldt bondeskov med store krogede ege, ene, kaprifolier, røn og kirsebær, vandhuller, stenbrud, eng, rigkær, overdrev og søen Sjælemosen.
Plads til de nøjsomme
Sjælegårds marker vil ikke længere blive sået til med korn og raps, ligesom vi har stoppet tilførsel af gødning og pesticider. Der er allerede så småt en udvikling på vej, hvor vi i Danmark vil bruge lidt mindre plads på at dyrke foder til dyr og lægge nogle arealer om til klimavenligt græs eller natur. De små marker på Sjælegård med grundfjeld, der spænder ben for store landbrugsmaskiner er oplagt som fremtidig natur i form af et græsningslandskab.
Vi har valgt ikke at så græsfrø, men blot lade jorden ligge brak og frøbanken bestemme, hvilken plantevækst, der spirer frem. Dette skyldes først og fremmest, at vi ikke ønsker, at mere nøjsomme arter senere skal kæmpe med livskraftigt græs. De første (mange) år vil der naturligt først og fremmest være vækst af græs og urter, der kan tåle den næringsrige jord – meget af det er kendt som ukrudt. Med tiden vil de nuværende marker forventeligt blive levested for mere nøjsomme planter, der er meget trængte i Danmark. Den lysåbne, næringsfattige biotop er i dag sjælden og arter, der er afhængige af denne naturtype dermed truet.
Nøjsomme og robuste græssende dyr skal hjælpe de naturlige processer på vej. I sommeren 2023 har vi 4 moder-køer af racen Galloway, fire kalve fra sidste år og en lille ny fra maj måned. Vi ved, at samgræsning med flere typer dyr styrker biodiversiteten og derfor fik vi i juni 2023 tre Shetlandsponyer – en hingst og to hopper.
Helårsgræsning for biodiversiteten
De store græssende dyr skal gøre alt det, der tales så meget om i forhold til Natur Nationalparkerne: Holde græsset nede og dermed give plads til blomster og urter; spise opvækst af buske og træer og forhindre, eller i hvert fald forsinke skovdannelse; sprede frø i deres pels og gennem afføring – sidstnævnte er også er godt levested for mange insekter og dermed fugle og padder. Om vinteren gnaver dyrene i barken på træerne og skaber nye levesteder for biller og svampe.
De græssende dyr er også med til at fjerne næringsstoffer fra arealet, når de spiser plantemateriale og senere bliver slagtet.
Heste og køer bliver vores naturkustoder som først og fremmest skal være der for at øge biodiversiteten. Kødproduktion er sekundært, hvorfor dyrene skal gå på arealet hele året og kun bliver fodret med hø, hvis der ikke er tilstrækkelig med mad på arealet.
Skovfornyelse og naturlig hydrologi
Det første projekt i processen var at fælde den godt 30 år gamle granplantage. Stammerne stod helt tæt og skovbunden var meget fattig på liv. Nu er træerne blevet til tømmer og pladsen er givet videre til naturlig succession.
Et naturbeskyttet overdrev var gennem årene vokset godt til i slåen, tjørn og bævreasp. Her er der nu blevet åbnet op og delvist ryddet og frem springer det med nye planter.
Endelig er vi sammen med Bornholms Kommune ved at genetablere et lille vandløbs rute ned over marken, der så igen vil blive en våd eng. Den lille bæk, der kun løber vinter og forår, er for mange år siden blevet rørført. At bringe hydrologien tilbage til en mere naturlig tilstand er til gavn for visse plantearter og fugle som viben.
Målet er klart: Med tiden vil landskabet omkring Sjælegård i stigende grad udvikle sig til en mosaik af forskelligartede biotoper på grund af dyrenes bearbejdning af jorden, planterne og træerne.
Sigtet er at etablere græsningslandskab med spredte bevoksninger af buske og træer på den gamle agerjord. Den gamle bondeskov midt i det hele vil bestå som et levende og lysåbent egekrat med stor diversitet fra underskov til kronelag og alt det liv som boltrer sig derimellem.